Den røde Mølle – et resumé
Scene 1
Forfatteren Christian sidder på sit værelse og skriver. Om Moulin Rouge og om den kvinde han elskede – og som han har mistet.
Scene 2
Vi går tilbage i tiden. Året er 1900, og Christian ankommer til Moulin Rouge, selv om hans mor advarer ham.
Scene 3
Christian møder en skuespillertrup. En af skuespillerne er syg og kan ikke være med i det stykke der skal vises for en hertug næste dag. Hertugen vil måske skyde penge i Moulin Rouge.
Scene 4
Teatergruppen øver, og det går ikke godt. Stykket er elendigt, men Christian griber ind og viser at han kan gøre det bedre.
Scene 5
De andre vil have Christian med i truppen, men han er lidt valen. Først da de nævner kærligheden, opgiver han sin modstand.
Scene 6
Hele Moulin Rouge danser til ”Lady Marmelade”.
Scene 7
Satine indtager scenen og fortryller alle – og selvfølgelig også hertugen. Zidler, som er leder af Moulin Rouge, vil arrangere et møde mellem hertugen og Satine. Samtidig er truppen ved at arrangere et møde mellem Christian og Satine. Satine misforstår og tror at Christian er hertugen.
Scene 8
Satine er besvimet, måske er der noget i vejen med hende. Zidler fortæller hende om mødet med hertugen. Måske kan hun blive en rigtig skuespillerinde.
Scene 9
Satine er sammen med Christian (som hun altså tror er hertugen). Han vil læse poesi for hende, hun tror at han vil noget andet.
Scene 10
Satine bliver forelsket i Christian, men får så at vide at han ikke er hertugen. Den rigtige hertug kommer ind, og Christian gemmer sig. Det lykkes Satine at overtale hertugen til at udskyde deres stævnemøde.
Scene 11
Christian og Satine omfavner hinanden – og bliver opdaget af hertugen. De bilder ham ind at de blot prøver på stykket. Hertugen vil have at vide hvad stykket handler om, og Christian skynder sig at opdigte en handling. Det er om en pige der skal vælge mellem en fattig citarspiller og en rig Maharaja.
Scene 12
En dansescene til sangen ”Spectacular spectacular”
Scene 13
Christian og Satine taler om kærlighed. Satine mener ikke at hun kan elske nogen.
Scene 14
Hertugen stiller betingelser for at investere i Moulin Rouge: Han vil have Satine – for sig selv.
Scene 15
Truppen øver på Christians stykke. Hertugen vil mødes med Satine, men hun har ikke tid.
Scene 16
Hertugen er ved at være træt af at se Christian og Satine sammen. Det samme gælder Zidler, han kender hertugens betingelser for at investere.
Scene 17
Satine er døende, men hun ved det ikke selv. Hun fortæller Christian at hun nu er nødt til at gå i seng med hertugen, og at Christian vil blive gal af jalousi.
Scene 18
Truppen øver på stykket. Hertugen kan ikke lide den slutning Christian har skrevet. Han mener at pigen vil vælge Maharajaen frem for den fattige citarspiller.
Scene 19
Christian vil ikke have at Satine går i seng med hertugen.
Scene 20
Satine og hertugen er endelig sammen. Samtidig danses der tango i øvelokalet. Da Satine får øje på Christian, kan hun alligevel ikke være sammen med hertugen.
Scene 21
Hun løber hen til Christian, og de bliver enige om at rejse bort sammen. Da Zidler fortæller hende at hun skal dø, indser hun dog at hun må gøre det forbi med Christian. Hun kan kun gøre det ved at overbevise ham om at hun ikke elsker ham.
Scene 22
Satine fortæller Christian at hun vil blive på Moulin Rouge, og at hun vælger hertugen.
Scene 23
Christians stykke opføres på teateret. Christian kommer og vil give Satine penge som betaling for den ’kærlighed’ hun har givet ham. Bedst som Christian og hertugen (og dennes livvagt) kæmper om Satine, dør hun. Lige inden hun drager sit sidste suk, får hun Christian til at love at han vil skrive deres historie. Og det gør han så.