Kvalitetssystem for Ringkjøbing Gymnasium

 

1. Overordnet beskrivelse 13.03.08

Skolens organisering[1]

På Ringkjøbing Gymnasium er vi organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar som det fremgår af bilag 1. Skolens organisationsdiagram for kvalitetssikring er tilgængeligt på skolens hjemmeside. Rektor har det strategiske ledelsesansvar og det overordnede ansvar for den faglige og pædagogiske ledelse. I praksis er det faglige og pædagogiske ansvar uddelegeret til lærerne som beskrevet nedenfor.

De enkelte faglærere har det faglige og pædagogiske ansvar for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen i fagene og elevernes kompetenceudvikling. Alle kommende større undervisningsforløb, deres varighed og væsentligste fokuspunkter indskrives i studieplanen forud for hvert semester. Studieplanen opdateres løbende mht. fagligt indhold, progression og pædagogisk tilrettelæggelse / anvendte arbejdsformer.

For hver klasse er der desuden nedsat et lærerteam, der vha. studieplanen varetager den overordnede koordinering af og progression i undervisningen, elevernes samlede kompetenceudvikling og planlægningen og evalueringen af almen studieforberedelse. En nærmere beskrivelse af teamets opgaver fremgår af bilag 2.

Rektor og pædagogisk inspektor holdes løbende orienteret om uddannelsens faglige og pædagogiske mål, indhold og progression dels via studieplanen, dels via og en række løbende evalueringer med deltagelse af enten faglærere eller teamkoordinatorer, og på baggrund af evalueringerne justeres de faglige og pædagogiske mål, indholdet og progressionen.

Til at varetage særlige udviklingsopgaver har rektor nedsat et pædagogisk udvalg. Udvalgets opgaver fremgår af bilag 3.

Sammenhængen mellem værdigrundlag og strategi for selvevaluering[2]

Den helt overordnede værdi for Ringkjøbing Gymnasium er et anerkendende menneskesyn, hvor respekten for det enkelte menneske er i højsædet.

Ringkjøbing Gymnasium er en almendannende og studieforberedende ungdomsuddannelse, hvor eleverne i løbet af gymnasietiden udvikler sig til demokratisk indstillede mennesker, der er klar til næste skridt i deres videregående uddannelse. Vi er et gymnasium, hvor der lægges vægt på fællesskab mellem gymnasiets forskellige personalegrupper, mellem elever og lærere og mellem eleverne selv på tværs af klasser og årgange.

Ringkjøbing Gymnasium er et mindre gymnasium med nærvær, nærhed og tryghed med fokus på den enkelte – såvel medarbejdere som elever. Vi er en skole, hvor der er medansvar og medindflydelse for både elever og medarbejdere. Ringkjøbing Gymnasium er en skole, hvor vi møder hinanden på alle niveauer med gensidig respekt og tillid. Vi sætter pris på at have en ordentlig og pæn skole, hvor hver enkelt i det daglige gør sit til at passe på skolen og inventaret.

Med baggrund i disse overordnede værdier og visioner har vi sat os følgende målsætninger:

1) Vi vil være en kompetencegivende ungdomsuddannelse med et bredt udbud af studieretninger, der klæder eleverne på til vejen videre.
2) Vi vil være et gymnasium med høj faglighed og kvalitet i undervisningen.
3) Vi vil være en lærende organisation med udviklingsmuligheder for alle.
4) Vi vil være en synlig og åben og samarbejdende ungdomsuddannelse.
5) Vi vil højne uddannelsesniveauet for ungdommen i gymnasiets naturlige opland.
6) Vi vil have en sund økonomi.

Ringkjøbing Gymnasiums bestyrelse har for de kommende skoleår valgt at sætte særlig fokus på målsætning nr. 3 – den lærende organisation. Der er derfor lavet en handleplan for dette område, ligesom der afsættes ekstra midler til dette område i skolens budget.

Ringkjøbing Gymnasium har et værdigrundlag baseret på tillid, respekt, dialog og udvikling. Den valgte selvevalueringsstrategi er derfor baseret på inddragelse af både elever, ansatte og øvrige interessenter.

Kvaliteten på Ringkjøbing Gymnasium sikres og udvikles ved både regelmæssige, fastlagte evalueringer og ved evalueringer på særligt udvalgte nøgleområder[3]. Områderne for evaluering er dels valgt ud fra kravene til intern evaluering iflg. STX-bekendtgørelsen, dels på baggrund af skolens målsætning og værdigrundlag.

Strategi for selvevaluering og procedure for igangsættelse[4]

Regelmæssige evalueringer

De regelmæssige og fastlagte evalueringer foretages typisk i en årlig rytme og rapporteres til bestyrelsen i 3. kvartal hvert år. Områderne for de regelmæssige evalueringer er:

· undervisningen,

· arbejdet med undervisningens planlægning og organisering (studieplanen) og

· elevernes faglige standpunkter og kompetencer[5].

Desuden foretages der hvert år en opfølgning af evalueringen i de enkelte fag.

Evalueringerne følges for hvert af emnerne op med en handleplan for den kommende periode.

Listen over regelmæssige evalueringer kan hvert år af bestyrelsen udvides med et af de særligt udvalgte nøgleområder. De regelmæssige og fastlagte evalueringer er beskrevet på side 4 -14.

Særlige evalueringer af nøgleområder

Ringkjøbing Gymnasium foretager ligeledes større evalueringer af udvalgte områder, de såkaldte nøgleområder. Nøgleområderne udvælges og fastlægges efter en fastlagt procedure. Der udvælges almindeligvis ét nøgleområde pr. år, som evalueres over 1 til 3 år, hvorefter evalueringen afsluttes. Evalueringen af et nøgleområde vil være en større og mere gennemgribende evaluering end de regelmæssige evalueringer. Når evalueringen af et nøgleområde er tilendebragt, kan evalueringen eventuelt fortsætte i en mindre udgave som en regelmæssig evaluering. En oversigt over evaluering af mulige nøgleområder er beskrevet på side15.

Dokumentation og handleplan

Evalueringer har som formål at skabe dokumentation for kvaliteten og samtidig anvise veje til at forbedre kvaliteten. Kvalitet betragtes i denne sammenhæng ikke som en objektiv og statisk størrelse, men som en størrelse, der kan vurderes og udvikles.

Evalueringsrapporterne skal indeholde dokumentation for kvaliteten og for de anvendte evalueringsmetoder og vurderingskriterier. Evalueringsrapporterne skal indeholde et særligt afsnit med angivelse af forslag til handleplan for at udvikle og forbedre kvaliteten.

Rapportering og offentliggørelse

Evalueringsrapporterne fremlægges for bestyrelsen en gang årligt, og hovedresultaterne offentliggøres på gymnasiets hjemmeside. Bestyrelsen skal godkende handleplanerne for udvikling og forbedring, og hovedindholdet i handleplanerne offentliggøres på gymnasiets hjemmeside.

2. Regelmæssige evalueringer side

2.1. Evaluering af arbejdet med studieplanen. 4

2.2. Evaluering af grundforløbet (herunder introforløbet, at, ap, nv[6], 5

IT-kørekortet samt bibliotekskurset).

2.3. Evaluering af undervisningen (i de enkelte fag / hold / klasser 6

ved den enkelte lærer og samlet undervisningsevaluering).

2.4. Evaluering af almen studieforberedelse samt teamsamarbejdet. 7

2.5. Evaluering af eleverne (karakterer, prøver, eksamen og kompetencer samt 8 karaktergennemsnit for skolen, fagrækken og de forskellige niveauer).

2.6. Procedure for inddragelse af indberetninger fra censorer og andre 10

eksterne evalueringer

2.7. Procedure for ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer. 11

2.8. Studievejledningen – elevernes gennemførelse / frafald / fravær. 12

2.9. Undervisningsmiljøvurdering for eleverne. 13

2.10. Arbejdspladsvurdering for medarbejderne. 14

3. Særligt udvalgte nøgleområder 15

4. Bilag

4.1. Organisationsdiagram for kvalitetssikring 16

4.2. Opgaver for team og teamkoordinatorer 17

4.3. Arbejdsområder for pædagogisk udvalg 21

Regelmæssige evalueringer

2.1 Evaluering af arbejdet med studieplanen

Formål[7]

Det skal evalueres, hvorvidt arbejdet med studieplanen sikrer, at studieplanen lever op til sit formål. Formålet med studieplanen er bl.a. at give et billede af anvendelse af uddannelses- og elevtid, at sikre progressionen og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, og at sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt hen over året.

Indhold

· Planlægning og gennemførelse af undervisningen for de enkelte klasser og hold. Administrationen udarbejder en årlig statistik (prognosen) over gennemført undervisning.

· Studieplanen som oplysningsredskab for elever, lærerteam, ledelse og omverden.

· Arbejdet med progression og variationen i forskellige arbejdsformer, herunder det skriftlige arbejde. Administrationen udarbejder en afleveringsplan for samtlige skriftlige arbejder, hvorved der sikres en jævn fordeling hen over året, jf. § 75 og 77.

I fag med skriftlig dimension drøfter faggrupperne en gang om året, hvordan det skriftlige arbejde planlægges, så det understøtter skolens overordnede progressionsplan for de større skriftlige arbejder, jf. § 73, 75, 77, 86 og 87.

· Undervisningsbeskrivelser.

· Elevernes indflydelse på studieplanen.

Rammer

Tidspunkt: Hvert år i februar/marts.

Ansvarlig: Pædagogisk inspektorog rektor.

Deltagere: Elever, lærere, lærerteam, ledelsesteam.

Pædagogisk Udvalg udarbejder efter forarbejde af pædagogisk inspektor spørgsmåltil elever, lærere og lærerteam. Lærerteamene orienteres om evalueringens indhold i efteråret. Evalueringen foretages, ved at elever og lærere svarer på spørgsmålene elektronisk. Resultatet af evalueringen drøftes herefter med deltagelse af teamkoordinatorerne, rektor og pædagogisk inspektor i april. Evalueringen slutter med, at ledelsen beslutter en handleplan for det kommende år.

Rapport og handleplan

Pædagogisk inspektor udarbejder en samlet evalueringsrapport samt et forslag til en opfølgende handleplan indeholdende de elementer, der skal arbejdes med at forbedre det kommende år.

2.2 Evaluering af grundforløbet

Formål[8]

Det skal evalueres, hvorvidt grundforløbet er tilrettelagt på en måde, så det lever op til sit formål. Formålet med grundforløbet er at indføre eleverne i den faglige profil og de arbejdsmetoder, der er karakteristiske for gymnasiet, så eleverne får en baggrund for at træffe det endelige valg af uddannelse og studieretning efter grundforløbet.

Formålet er desuden at sikre, at undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra folkeskolen.[9]

Indhold

Evalueringen skal indeholde spørgsmål til eleverne om, hvorvidt de synes, at de i grundforløbet har fået indsigt i gymnasiets faglige profil og arbejdsmetoder, samt spørgsmål om, hvorvidt de synes, at de blevet bedre i stand til at vælge studieretning efter grundforløbet.

Evalueringen indeholder desuden en evaluering af de tre særlige forløb at, ap, nv mht. planlægning og indhold.

Introforløbet, IT-kørekortet og bibliotekskurset evalueres særskilt i september.

Rammer

Tidspunkt: Hvert år i januar/februar.

Ansvarlig: Pædagogisk inspektor og rektor.

Deltagere: Elever, lærere, lærerteam, ledelsesteam.

Grundforløbet evalueres hvert forår i januar, når grundforløbet er slut. Pædagogisk Udvalg udarbejder efter forarbejde af pædagogisk inspektor spørgsmål til elever, lærere og lærerteam. Lærerteamet orienteres om evalueringens indhold i efteråret. Elever og lærere svarer på spørgsmålene elektronisk. Resultatet af evalueringen drøftes med deltagelse af teamkoordinatorerne, repræsentanter for nv- og ap-lærerne, rektor og pædagogisk inspektor.

Evalueringen slutter med, at ledelsen beslutter en handleplan for det kommende år.

Rapport og handleplan

Pædagogisk inspektorudarbejder en samlet evalueringsrapport samt et forslag til en opfølgende handleplan indeholdende de elementer, der skal arbejdes med at forbedre det kommende år.

2.3Evaluering afundervisningen

Formål [10]

Formålet med undervisningsevaluering er både at give eleverne medindflydelse på og medansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse, og at uhensigtsmæssig tilrettelæggelse hurtigt ændres.

Evalueringen skal give elever, de enkelte lærere og skolens ledelse oplysning om, hvordan lærere og elever vurderer undervisningens planlægning og gennemførelse.

Indhold

Pædagogisk Udvalg udarbejder og beskriver efter forarbejde af pædagogisk inspektor nogle evalueringsmetoder, som kan anvendes af den enkelte lærer og klasse. Alle evalueringsmetoderne skal resultere i et skriftligt produkt i form af en kortfattet handlingsplan for, hvad læreren og klassen i fællesskab har besluttet sig for at arbejde med som opfølgning på evalueringen. Det generelle sigte med undervisningsevalueringerne i klasserne er at sikre, at lærer og elever i fællesskab arbejder på at gøre undervisningen bedst mulig. I fag med skriftlig dimension drøfter faggrupperne en gang om året, hvordan det skriftlige arbejde planlægges, så det understøtter skolens overordnede progressionsplan for de større skriftlige arbejder[11], jf. s. 4.

Rammer

Tidspunkt: 1-2 gange årligt, november og februar/marts.

Ansvarlig: Pædagogisk inspektor og rektor.

Deltagere: Elever og lærere.

Undervisningen i de enkelte fag evalueres 1-2 gange om året i november og evt. februar/marts. Pædagogisk inspektor og rektor fastlægger rammerne for evalueringen, som bl.a. indeholder en tidsramme (ca. 3 uger) og en række beskrevne evalueringsmetoder (3-5), som den enkelte klasse/hold og lærer har valgfrihed mellem. Læreren oplyser administrationen om, hvornår evalueringen har fundet sted, og hvilken evalueringsmetode, der er anvendt. Handleplanen opbevares af læreren og skal kun indleveres til ledelsen, hvis ledelsen i det konkrete tilfælde beder om det. Det er valgfrit for den enkelte klasse og lærer, hvorvidt evalueringen om efteråret skal følges op af en tilsvarende evaluering om foråret. Valget skal træffes af elever og lærer i fællesskab, og ved uenighed skal evalueringen foretages.

På studieretningsforløbene i 2. og 3.g foretagesen gang om året i februar/marts en opfølgning af evalueringen af undervisningen i de enkelte fag og en evaluering af fagenes samspil i studieretningen. Eleverne svarer elektronisk på spørgsmål om undervisningen generelt, om fagenes samspil og på spørgsmål om, hvorvidt evalueringen af undervisningen i klasserne og på holdene fungerer efter hensigten. Denne undervisningsevaluering skal indeholde baggrundsparametre, så det bliver muligt at opdele resultatet på årgange og eventuelt videre på studieretninger.

Rapport og handleplan

Administrationenudarbejder årligt en statistik over de anvendte evalueringsmetoder. Pædagogisk inspektor udarbejder hvert år en samlet evalueringsrapport over skoleevalueringen samt et forslag til en opfølgende handleplan indeholdende de generelle elementer, der skal arbejdes med at forbedre. Det kan både være i form af anbefalinger til elever, lærere og team (om fx evt. justering af progressionsplanen for skriftlige arbejder), samt forslag til ændringer i de beskrevne evalueringsmetoder.
2.4 Evaluering af almen studieforberedelse, studieretningsprojektetog teamsamarbejdet

Formål [12]

Evalueringen af almen studieforberedelse tjener flere formål.

Formålet er bl.a. at give både elever, de enkelte lærere og skolens ledelse oplysning om, hvordan lærere og elever vurderer undervisningens planlægning og gennemførelse, og at give lærerne grundlag for at justere undervisningen.Hensigten er at give eleverne både medindflydelse på og medansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse.

Formålet er desuden at evaluere teamsamarbejdet i forbindelse med almen studieforberedelse, og endelig skal evalueringen bidrage til erfaringsopsamling mhp. en justering af skolens rammeplan for almen studieforberedelse.

Arbejdet med studieretningsprojektet i 3.g evalueres ligeledes mhp. en evt. justering af skolens rammeplan for tilrettelæggelse og afvikling af studieretningsprojektet.

Indhold

Hvert at-projekt afsluttes med en evaluering. Evalueringsformen besluttes af klassens lærerteam ud fra retningslinierne i skolens rammeplan for at. Evalueringen skal indeholde spørgsmål om elevernes vurdering af deres faglige udbytte af forløbet og deres kompetenceudvikling.

Evalueringen slutter med en evalueringssamtale med deltagelse af teamkoordinatorerne, rektor og pædagogisk inspektor. Samtalens sigte er at bidrage til erfaringsopsamling i forbindelse med at og fremsætte forslag til evt. justering af rammeplanen.

På baggrund af evalueringssamtalen og den årlige drøftelse af den pædagogiske linie i Pædagogisk Råd beslutter ledelsen, inden for hvilke områder PU evt. skal foretage justering af rammeplanen.

Evaluering af studieretningsprojektet foregår ved, at elverne og lærerne svarer på en række spørgsmål elektronisk om tilrettelæggelsen og afviklingen af studieretningsprojektet.

Rammer

Tidspunkt: Elevevaluering af almen studieforberedelse 4 gange årligt, lærerevaluering 2 gange årligt i august og januar.

Elev- og lærerevaluering af studieretningsprojektet 1 gang årligt i januar.

Ansvarlig: Lærerteam og pædagogisk inspektor.

Deltagere: Elever, team, pædagogisk inspektor og rektor.

Resultatet af evalueringen af studieretningsprojektet drøftes i Pædagogisk Råd, hvorefter ledelsen beslutter en evt. justering af rammeplanen for det kommende år.

Rapport og handleplan

Pædagogisk inspektorudarbejder en samlet evalueringsrapport samt et forslag til en opfølgende handleplan indeholdende de elementer, der skal arbejdes med at forbedre det kommende år.
2.5 Evaluering af eleverne

Formål[13]

Det overordnede formål er at tilrettelægge et evalueringsforløb, hvor enkelte målinger kan være med til at udpege de særlige områder/emner, hvor der skal sættes ind.Evalueringen skal desuden sikre, at der sker en løbende evaluering af den enkelte elev, så der sker en vurdering af elevens viden og kompetencer og sikres udvikling heraf.

Nogle evalueringer skal primært sikre, at eleven får en klar tilbagemelding om egne styrker, svagheder og fremskridt, ligesom den skal give læreren og - i nødvendigt omfang - skolens ledelse mulighed for at vurdere effekten af undervisningen.

Andre evalueringer har som primært formål at inddrage eleverne aktivt både i undervisningen og evalueringen, så de kommer til at reflektere over, hvordan de udvikler sig inden for de forskellige fag og i fagenes samspil, og dermed også, hvordan de bedst kan tilegne sig den viden og de kompetencer, der kræves.

Indhold

· Fagligt standpunkt, karaktergivning og standpunktskarakterer

· Klassemøder og lærerforsamling

· Interne evalueringer

· Kompetencer, kompetencesamtaler og fokusmål

· Klassens og holdets ”arbejdsmoral”

Rammer

Fagligt standpunkt - karaktergivning

Tidspunkt: Der gives standpunktskarakterer 3 gange årligt, jf. § 130. Der gives standpunktskarakter i november, marts og afsluttende standpunktskarakter ved skoleårets afslutning samt eventuelt eksamenskarakterer i maj/juni. I forbindelse med første og sidstekaraktergivning drøfter lærerne de enkelte elever på klassemøder og teamkoordinatoren sender referat af dette møde til rektor.

Ansvarlig: Ledelsen.

Deltagere: Lærere, teamkoordinatorer, rektor, ledende inspektor, studievejledere.

Handleplan: Rektor vurderer i samarbejde med studievejlederne, hvilke tiltag der skal iværksættes.

Interne evalueringer

Tidspunkt: Der foretages interne evalueringer i ap og nv efter grundforløbet, i forbindelse med dansk-historieopgaven og studieretningsprojektet i 2.g og i forbindelse med at i 2.g. [14]

I etårige fag, som afsluttes med skriftlig prøve, afholdes en intern skriftlig prøve (terminsprøve) 1-3 måneder før prøven til eksamen. I flerårige fag, som afsluttes med skriftlig prøve, afholdes mindst en intern skriftlig prøve (årsprøve) ved afslutning af næstsidste skoleår samt en intern skriftlig prøve (terminsprøve)1-3 måneder før prøven til eksamen. Dertil kommer et antal interne mundtlige prøver (årsprøver), således at eleverne før sidste skoledag i 3g har været til i alt mindst 5 skriftlige eller mundtlige, interne eller eksterne prøver og dermed fået træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen.

Ansvarlig: Ledelsen.

Deltagere: Elever og lærere.

Elevkompetencer

Tidspunkt: Elevernes kompetenceudvikling evalueres løbende via tilbagemeldinger fra lærerne.

På baggrund af teammøder om eleverne og et selvevalueringsskema udfyldt af eleverne afholdes en gang årligt i marts en kompetencesamtale med hver enkelt elev i 1. og 2. g om deres personlige kompetenceudvikling. Selvevalueringsskemaet udarbejdes af PU ud fra skolens kompetenceplan, der findes i rammeplanen for at. Formålet er at øge fokus på elevernes læring og at undgå frafald (se også afsnit 2.8 s. 12).

Ansvarlig: Pædagogisk inspektor og Pædagogisk Udvalg.

Deltagere: Elever, lærerteam og studievejledere.

Rapport og handleplan

Kompetencesamtalen skal som resultat munde ud i en aftale om, hvilke 2-3 kompetencer og/eller fokusområder den enkelte elev skal arbejde særligt med at forbedre. Disse fokusmål nedskrives og opbevares af studievejlederen og eleven. Administrationen udarbejder en samlet oversigt over de aftalte fokusmål.

Rektor er ansvarlig for, at karaktergennemsnittet for skolen, fagrækken og de forskellige niveauer er tilgængelige på skolens hjemmeside.

2.6 Procedure for indberetninger fra censorer og andre eksterne

evalueringer

Formål[15]

Det er vigtigt for skolen at udnytte censorers indberetninger som et eksternt input/evaluering. Den faktiske karaktergivning kan desuden i sammenhæng med andre data bruges som én indikator på kvaliteten af skolens arbejde. Formålet er desuden at belyse, hvordan resultatet af eventuelle andre eksterne evalueringer inddrages.

Indhold

Censorindberetninger inddrages både ved udviklingen af undervisningens organisering og ved planlægningen af medarbejdernes kompetenceudvikling.

Hvert år laves der en talmæssig oversigt over karakterfordelingen i de enkelte fag/niveauer. Oversigten kan indgå i en benchmarking med andre skoler.

Resultater af eventuelle andre eksterne evalueringer inddrages på de områder i organisationen, de berører.

Rammer

Tidspunkt: juli – august.

Ansvarlig: rektor.

Deltagere: rektor og lærere.

Rapport og handleplan

Ved skoleårets afslutning udarbejder rektor en statistisk beskrivelse af karaktergennemsnittet ved årets studentereksamen, der offentliggøres på skolens hjemmeside.

Rektor meddeler og drøfter evt. censorindberetninger med de involverede lærere. Dette kan ske på særlige møder eller ved MUS-samtaler. Lærerne har ansvaret for at inddrage censorindberetningerne i udviklingen af undervisningen, mens ledelsen har ansvaret for at sikre muligheder for den nødvendige kompetenceudvikling.

Rektor har ansvaret for, at censorindberetninger og eventuelle eksterne evalueringer indgår i bedømmelsen af, hvordan rammerne for undervisning fortsat udvikles.

2.7 Procedure for ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske

kvalifikationer

Formål[16]

Skolen lægger vægt på at have en velkvalificeret medarbejderstab, der løbende efteruddannes både fagligt og pædagogisk.

Indhold

Rektor gennemfører regelmæssigt medarbejdersamtaler (MUS) - minimum hvert år. MUS har bl.a. til formål at sikre en løbende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til den enkelte lærers forudsætninger og behov på den ene side og skolens udviklingsplaner på den anden side.

1-2 gange årligt afholdes der fællesfaglig eller pædagogisk efteruddannelse af lærerne, som planlægges af pædagogisk udvalg.

Lærerne deltager desuden i faglige eller pædagogiske kurser efter ansøgning til rektor.

Rammer

Tidspunkt: MUS-samtaler hvert år. Statistik over efteruddannelse i januar for foregående kalenderår.

Ansvarlige: rektor og pædagogisk inspektor.

Deltagere: rektor, ledende og pædagogisk inspektor, pædagogisk udvalg, lærere.

Rapport og handleplan

Rektor udarbejder et kort referat af de enkelte MUS-samtaler, som underskrives af begge parter. Referatet opbevares af hhv. rektor og lærere.

Ledende inspektor udarbejder et årligt regnskab over de forbrugte midler til efteruddannelse, og pædagogisk inspektor udarbejder årligt en opgørelse over hovedindhold og timetal for efteruddannelsen fordelt på fag. Regnskabet og opgørelsen forelægges bestyrelsen i 1. kvartal. Bestyrelsen godkender det kommende års budget og indsatsområder for efteruddannelse. Det er intentionen, at der hvert år afsættes et beløb til efteruddannelse svarende til det niveau, der er budgetteret med i 2007, indtil gymnasiereformen er implementeret.

2.8 Studievejledningen – elevernes gennemførelse/frafald/fravær

Formål[17]

Et centralt formål med studievejledningen er at støtte eleverne i at gennemføre gymnasiet med bedst muligt resultat. Elevernes tilstedeværelse er vigtig for at opnå et godt resultat, og studievejlederne holder fraværsprocenterne under observation for at kunne kontakte eleverne, så de ikke risikerer at falde helt fra, hvis fraværet bliver for højt.

For at øge fokus på elevernes læring og at undgå frafald har studievejlederne og klassens lærerteam desuden en kompetencesamtale med hver enkelt elev i 1. og 2.g om deres faglige standpunkt og personlige kompetenceudvikling.

Indhold

På baggrund af lærernes fraværsregistrering foretages der en opgørelse af elevernes fraværsprocent. Efter hver opgørelse mødes studievejlederne med administrativ inspektor, og det vurderes, hvornår elever indkaldes til samtale, får første varsel, får skriftlig advarsel og endelig et brev om, at eleven skal til eksamen på særlige vilkår.

I tilfælde af at en elev udmeldes, orienteres det relevante ansvarlige UU center.

Elevernes kompetenceudvikling evalueres løbende via tilbagemeldinger fra lærerne.

På baggrund afteammøder om eleverne i marts og et selvevalueringsskema udfyldt af eleverne afholder studievejlederne og klassens lærerteam en kompetencesamtale med hver enkelt elev i 1. og 2.g om deres faglige standpunkt og personlige kompetenceudvikling. Selvevalueringsskemaet udarbejdes af PU ud fra skolens kompetenceplan, der findes i rammeplanen for at.

Rammer

Tidspunkt: Administrationen laver en opgørelse over elevfravær ca. en gang pr. måned,

8-9 gange i løbet af et skoleår.

Studievejlederne og klassens lærerteamhar en kompetencesamtale med hver elev en gang årligt i 1. og 2g.

Ansvarlige: rektor, ledende inspektor, studievejledere, lærerteam.

Deltagere: rektor, ledende inspektor, studievejledere, lærerteam, elever.

Rapport og handleplan

Resultaterne af fraværsregistreringen danner basis for en diskussion med rektor om en løbende justering af studievejledningens indsats. Rektor offentliggør en generel fraværsstatistik på hjemmesiden, hvorfra der i øvrigt kan linkes til UVM’s generelle statistik for alle gymnasier.

Kompetencesamtalen skal som resultat have en aftale om, hvilke 2-3 kompetencer og/eller fokusområder den enkelte elev skal arbejde særligt med at forbedre. Disse fokusmål nedskrives og opbevares af studievejlederen og eleven. Administrationen udarbejder en samlet oversigt over de aftalte fokusmål.

2.9 Undervisningsmiljøvurdering for eleverne

Formål[18]

Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, hvor undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Uddannelsesstedets ledelse skal derfor sørge for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Indhold

Hvert 3. år i marts besvarer alle elever et spørgeskema, der rummer spørgsmål om:

· skolens fællesarealer

· kantinen

· undervisningslokaler

· toiletforhold

· idrætsfaciliteter

· forholdene mellem eleverne

· forholdene mellem elever og lærere

· evaluering af undervisningen

· generelle forhold vedrørende livet på skolen

Rammer

Tidspunkt: Hvert 3. år i marts.

Ansvarlige: Rektor og pædagogisk inspektor, Elevrådet.

Deltagere: Rektor, pædagogisk inspektor, elever.

Rapport og handleplan

Pædagogisk inspektorudarbejder en samlet evalueringsrapport samt et forslag til en opfølgende handleplan indeholdende de elementer, der skal arbejdes med at forbedre i den kommende periode.

Evalueringsrapporten og handleplanen fremlægges for bestyrelsen i 2. kvartal med henblik på godkendelse af handleplanen. Handleplanen offentliggøres på skolens hjemmeside.

2.10 Arbejdspladsvurdering for medarbejderne

Formål[19]:

Medarbejdere i offentlige undervisningsinstitutioner skal sikres et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det vil sige, at rammerne for undervisningen skal vurderes løbende og justeres, så eventuelle problemer afhjælpes og dermed ikke giver anledning til arbejdsskader hos personalet.

Ledelsen skal sørge for, at der regelmæssigt udarbejdes APV og efterfølgende handlingsplaner, der sikrer en kontinuerlig forbedring af arbejdsmiljøet.

Indhold:

Hvert 3. år skal der udarbejdes en APV for både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. APV´en skal indeholde følgende:

• en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
• en beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
• en handlingsplan, der beskriver i hvilken takt og rækkefølge problemerne bliver løst, samt
• et forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen

Rammer:

Tidspunkt: Hvert tredje år i november.

Ansvarlige: Rektor, den relevante sikkerhedsrepræsentant, Samarbejdsudvalget.

Deltagere: Rektor, sikkerhedsrepræsentant og medarbejdere.

Rapport og handlingsplan:

Sikkerhedsrepræsentanten udarbejder en samlet evalueringsrapport, og Samarbejdsudvalget udarbejder et forslag til en opfølgende handlingsplan, der skal sikre arbejdsmiljøet i den kommende periode. Evalueringsrapporten og handlingsplanen fremlægges for bestyrelsen i 1. kvartal med henblik på godkendelse. Handlingsplanen offentliggøres på skolens hjemmeside.

3. Særligt udvalgte nøgleområder

Udvælgelse af nøgleområder

Ledelsen indhenter hvert år i august forslag til nye evalueringsområder fra Pædagogisk Råd, elevrådet og Samarbejdsudvalget. Ledelsen fremlægger derefter i september i Pædagogisk Udvalg forslag til nøgleområder, der skal gøres til genstand for særlig evaluering. Pædagogisk Udvalg behandler og beskriver forslagene nærmere, og de sendes til drøftelse i Pædagogisk Råd, Elevrådet og Samarbejdsudvalget. Bestyrelsen forelægges i december nogle få konkrete forslag til nøgleområder, hvoraf der skal vælges ét.

Når et nøgleområde er valgt

Når et nøgleområde er valgt og besluttet af bestyrelsen i december, udarbejder pædagogisk inspektor og Pædagogisk Udvalg i løbet af foråret en detaljeret beskrivelse af evalueringsmetode og forløbsplan. Evalueringen af det udvalgte nøgleområde skal typisk strække sig over 1-3 år, så der kan foretages flere tidsmæssigt adskilte undersøgelser, og så opfølgning og handleplaner dermed kan indbygges i processen. Bestyrelsen godkender i maj/juni planen for evalueringen, og bestyrelsen får en gang årligt en rapport over forløbet, typisk i august/september.

Når evalueringen af et nøgleområde er gennemført

Efter evalueringsperioden udarbejder pædagogisk inspektor en samlet evalueringsrapport, som forelægges S.U., PR ogbestyrelsen. Rapporten indeholder en vurdering af effekten af evalueringsforløbet, herunder om de opstillede mål blev nået. Dele af nøgleområdet kan efterfølgende indarbejdes i den almindelige årlige evalueringscyklus, således at kvaliteten kan følges og udvikles også fremover.

Mulige kandidater til nøgleområder kunne være:

· Inddragelse af eksterne interessenter- Aftagende institutioner

· Indberetninger fra censorer og andre eksterne evalueringer (2.6)

· Ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer (2.7)

· Elevernes gennemførelse/frafald/fravær (2.8)

· Elevernes studiekompetencer

· Elevindflydelse i undervisningen

· Undervisningsevaluering

· Gennemførelsesvejledning og elevernes frafald

· Lærernes efteruddannelse

· Det tværfaglige samarbejde

· Værdigrundlag og målsætning

· Skemastruktur

· Skolens evalueringsplan

· Organisering af ledelsen

· Samarbejde med omverdenen

· De fysiske rammer

· Rekruttering af elever, elevsøgning

· Lærermidler

· IT i undervisningen

Se flere emner i vejledningen til kvalitetsbekendtgørelsen.

Bilag 1 Organisationsdiagram for kvalitetssikring

Bilag 2

Lærerteam i skoleåret 2008/2009

3. juli 2008

1g.

For hvert grundforløbshold og efterfølgende hver studieretningsklasse etableres der et lærerteam bestående af 3 lærere, hvoraf den ene er teamkoordinator. Det tilstræbes, at lærerne repræsenterer de 3 fakulteter.

Opgaverne for de menige medlemmer af teamet planlægges med 20 timer, mens teamkoordinatorernes opgaver planlægges med 45 timer pr. år – se dog arbejdstidsaftalen.

Lærerteamet planlægger og afvikler introforløbet samtkoordinerer det faglige, pædagogiske og didaktiske arbejde omkring undervisningen i klassenvha. studieplanen. Teamet står desuden for planlægningen, dele af afviklingen og evalueringen af at, og teamkoordinatoren sørger for, at eleverne får udfyldt den individuelle studierapport.

Lærerteamets opgaver:

• Teamet etablerer en demokratisk klasserumskultur og sikrer pædagogisk-sociale tiltag, der styrker klassens trivsel.

Teamet planlægger og gennemfører (i samarbejde med elevkoordinator JV) intro-aktiviteterne og hytteturen jf. rammeplanen for introduktionsforløbet. I introforløbet introducerer teamlærerne eleverne for en række elevkompetencer samt skolens kultur og rutiner – herunder afleveringsplanen for skriftlige arbejder.

• Teamet planlægger og afholder forældreaften i grundforløbet.
• Teamet sørger for at inddrage eleverne i planlægningen og koordineringen af at samt foretager løbende evaluering og slutevaluering af at.

• Teamet sikrer elevernes kompetenceudvikling og sørger for, at undervisningen i at planlægges ud fra de kompetencemål og den progression, der er beskrevet i skolens rammeplan for at.

• Teamet afholder to møder omkring karaktergivningen i klassen, hvor man drøfter elevernes faglige standpunkter. Det ene op til karaktergivningstidspunktet i november; det andet i maj. Teamet beder før disse møder klassens lærere sende e-mail med kommentarer om de elever, som de ønsker behandlet på teammødet. Ved maj-mødet drøftes elevernes standpunkt som forberedelse til det årlige lærerforsamlingsmøde i juni ang. oprykning til næste skoleår. Der tages referat, som sendes til rektor – med indstilling af de elever, hvor teamet og klassens lærere mener, at der er problemer.
• Sammen med studievejlederen afholder teamet i marts en elevsamtale med hver enkelt elev om elevens kompetenceudvikling.

Forud for samtalen udfylder såvel lærere som elever et skema om elevens kompetenceudvikling. Kompetencesamtalen udmøntes i 2-3 fokusmål, den enkelte elev skal arbejde med fremover. Fokusmålene nedskrives og opbevares af studievejlederne, administrationen og eleven.

• Før 1g-skolestart afholdes der et klassemøde i maj, hvor klassens lærere kommer med forslag til bemanding af at i det kommende skoleår.

• I slutningen af 1g afholdes der et klassemøde i maj, hvor klassens lærere kommer med forslag til bemanding af at i det kommende skoleår samt fastlægger tilbud om studietur.

Teamkoordinatoren:

• Teamkoordinatoren indkalder til teammøder med dagsorden og tager referat heraf. Referatet lægges i mapperne (offentlige mapper – klassemøder – 08a – teammøder), så alle lærere i klassen kan se, hvad der foregår i teamet.
• Teamkoordinatorerne planlægger og afvikler introfesten i samarbejde med elevkoordinatoren og pedellerne.
• Teamkoordinatoren evaluerer introforløbet i klassen efter det vedtagne fælles evalueringsskema.

Resultatet af evalueringen videreformidles til BK sammen med evt. ønsker om justering af rammeplanen. P.U. justerer på baggrund heraf rammeplanen.

• Efter time-fagfordelingen indkalder teamkoordinatoren klassens lærere til et møde, hvor det besluttes, hvilke fag der deltager i det kommende års at-forløb. Senest 11. maj skal kontoret have forslag til, hvilke fag / lærere der deltager med foreløbige timetal.

• Teamkoordinatoren indsender 3 uger før hvert at-forløb ønsker til fleksugeskemaet mht. fordeling af timer mellem teamlærerne og fordelingen af skriftligt arbejde. Ønsker til flexugeskemaet indgives til HJ på lyseblå seddel.
• Teamkoordinator sikrer, at den individuelle studierapport for at udfyldes af eleverne.
• Teamkoordinatoren planlægger spisning i forbindelse med Lancierfesten.
• Efter time-fagfordelingen indkalder teamkoordinatorerne for 1.g klasser alle klassens lærere i den kommende 2.g til møde ang. studieturen. Mødet skal resultere i et samlet udspil til klassen om mulige studieture. Teamkoordinatoren præsenterer klassen for lærernes tilbud om studieture og beslutter fag og rejsemål sammen med klassen.

Senest 11. maj skal HJ have besked om, hvilke fag / lærere, der deltager med hvilke timetal.

• I tilfælde af særlige forsømmelsesproblemer kontakter teamkoordinatoren studievejlederen.
• Herudover mødes teamkoordinatorerne efter introforløbet og ved udgangen af hvert semester med BK og rektor mhp. evaluering, erfaringsopsamling og evt. justering af studieplanen og rammeplanen for at.
• Teamkoordinatoren sikrer den generelle evaluering af undervisningen i marts – dvs. sørger for at eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema lavet af PU i slutningen af en time.
• Teamkoordinatoren sikrer evalueringen af grundforløbet i januar – dvs. sørger for at eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema lavet af PU.

2g.

For hver studieretningsklasse etableres der et lærerteam bestående af 3 lærere, hvoraf den ene er teamkoordinator. Det tilstræbes, at lærerne repræsenterer de 3 fakulteter.

Opgaverne for de menige medlemmer af teamet planlægges med 17 timer, mens teamkoordinatorernes opgaver planlægges med 36 timer pr. år – se dog arbejdstidsaftalen.

Lærerteamet koordinerer det faglige, pædagogiske og didaktiske arbejde omkring undervisningen i klassenvha. studieplanen. Teamet står desuden for planlægningen, dele af afviklingen og evalueringen af at, og teamkoordinatoren sørger for, at eleverne får udfyldt den individuelle studierapport.

Lærerteamets opgaver:

• Teamet videreudvikler en demokratisk klasserumskultur og sikrer pædagogisk-sociale tiltag, der styrker klassens trivsel.
• Teamet sørger for at inddrage eleverne i planlægningen og koordineringen af at samt foretager løbende evaluering og slutevaluering af at.
• Teamet sikrer elevernes kompetenceudvikling og sørger for, at undervisningen i at planlægges ud fra de kompetencemål og den progression, der er beskrevet i skolens rammeplan for at.
• Teamet afholder to møder omkring karaktergivningen i klassen, hvor man drøfter elevernes faglige standpunkter. Det ene op til karaktergivningstidspunktet i november det andet i maj. Teamet beder før disse møder klassens lærere sende e-mail med kommentarer om de elever, som de ønsker behandlet på teammødet. Ved maj-mødet drøftes elevernes standpunkt som forberedelse til det årlige lærerforsamlingsmøde i juni ang. oprykning til næste skoleår. Der tages referat, som sendes til rektor – med indstilling af de elever, hvor teamet og klassens lærere mener, at der er problemer.
• Sammen med studievejlederen afholder teamet i marts en elevsamtale med hver enkelt elev om elevens kompetenceudvikling.

Forud for samtalen udfylder såvel lærere som elever et skema om elevens kompetenceudvikling. Kompetencesamtalen udmøntes i 2-3 fokusmål, den enkelte elev skal arbejde med fremover. Fokusmålene nedskrives og opbevares af studievejlederne, administrationen og eleven.

• Der afholdes et klassemøde i maj i 2g, hvor klassens lærere kommer med forslag til bemanding af at i det kommende skoleår.

Teamkoordinatoren:

• Teamkoordinatoren indkalder til teammøder med dagsorden og tager referat heraf. Referatet lægges i mapperne (offentlige mapper – klassemøder – 07a – teammøder), så alle lærere i klassen kan se, hvad der foregår i teamet.

• Efter time-fagfordelingen indkalder teamkoordinatoren klassens lærere til et møde, hvor det besluttes, hvilke fag der deltager i det kommende års 2 at-forløb i efteråret i 3g. Senest 11. maj skal kontoret have forslag til, hvilke fag / lærere der deltager med foreløbige timetal.

• Teamkoordinatoren indsender 3 uger før hvert at-forløb ønsker til fleksugeskemaet mht. fordeling af timer mellem teamlærerne og fordelingen af skriftligt arbejde. Ønsker til flexugeskemaet indgives til HJ på lyseblå seddel.
• Teamkoordinator sikrer, at den individuelle studierapport for at udfyldes af eleverne.
• Teamkoordinatoren planlægger spisning i forbindelse med Lancierfesten.
• I tilfælde af særlige forsømmelsesproblemer kontakter teamkoordinatoren studievejlederen.
• Herudover mødes teamkoordinatorerne ved udgangen af hvert semester med BK og rektor mhp. evaluering, erfaringsopsamling og evt. justering af studieplanen og rammeplanen for at.
• Teamkoordinatoren sikrer den generelle evaluering af undervisningen i marts – dvs. sørger for at eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema lavet af PU i slutningen af en time.

3g.

For hver studieretningsklasse etableres der et lærerteam bestående af 3 lærere, hvoraf den ene er teamkoordinator. Det tilstræbes, at lærerne repræsenterer de 3 fakulteter.

Opgaverne for de menige medlemmer af teamet planlægges med 10 timer, mens teamkoordinatorernes opgaver planlægges med 20 timer pr. år - se dog arbejdstidsaftalen.

Lærerteamet koordinerer det faglige, pædagogiske og didaktiske arbejde omkring undervisningen i klassenvha. studieplanen. Teamet står desuden for planlægningen, dele af afviklingen og evalueringen af at, og teamkoordinatoren sørger for, at eleverne får udfyldt den individuelle studierapport.

Lærerteamets opgaver:

• Teamet viderefører en demokratisk klasserumskultur og sikrer pædagogisk-sociale tiltag, der styrker klassens trivsel.
• Teamet sørger for at inddrage eleverne i planlægningen og koordineringen af at samt foretager løbende evaluering og slutevaluering af at.

• Teamet sikrer elevernes kompetenceudvikling og sørger for, at undervisningen i at planlægges ud fra de kompetencemål og den progression, der er beskrevet i skolens rammeplan for at.

• Teamet afholder et møde omkring karaktergivningen i klassen, hvor man drøfter elevernes faglige standpunkter. Teamet beder før dette møde klassens lærere sende e-mail med kommentarer om de elever, som de ønsker behandlet på teammødet Der tages referat, som sendes til rektor – med indstilling af de elever, hvor teamet og klassens lærere mener, at der er problemer.

Teamkoordinatoren:

• Teamkoordinatoren indkalder til teammøder med dagsorden og tager referat heraf. Referatet lægges i mapperne (offentlige mapper – klassemøder – 06a – teammøder), så alle lærere i klassen kan se, hvad der foregår i teamet.
• Teamkoordinatoren indsender 3 uger før hvert at-forløb ønsker til fleksugeskemaet mht. fordeling af timer mellem teamlærerne og fordelingen af skriftligt arbejde. Ønsker til flexugeskemaet indgives til HJ på lyseblå seddel.
• Teamkoordinatoren sikrer, at den individuelle studierapport for at udfyldes af eleverne.
• Teamkoordinatoren sikrer den generelle evaluering af undervisningen i marts – dvs. sørger for at eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema lavet af PU i slutningen af en time.
• Teamkoordinatoren sikrer, at eleverne evaluerer processen i forbindelse med synopsisskrivning i at - dvs. sørger for at eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema lavet af PU i slutningen af en time.
• Teamkoordinatoren planlægger spisning i forbindelse med Lancierfesten.
• I tilfælde af særlige forsømmelsesproblemer kontakter teamkoordinatoren studievejlederen.
• Herudover mødes teamkoordinatorerne ved udgangen af efterårssemesteretmed BK og rektor mhp. evaluering, erfaringsopsamling og evt. justering af studieplanen og rammeplanen for at.

Bilag 3

Arbejdsområder for pædagogisk udvalg 13.09.06

Pædagogisk udvalg har 5 arbejdsområder:

1) Udarbejde efteruddannelsesplaner mht. det fællesfaglige og teamsamarbejde – ikke det individuelt faglige.

Emner kan være: kernefaglighed, samspil mellem fag, teamsamarbejde, projektarbejde.

Der skal være pædagogisk dag på Operation Dagsværk-dagen.

2) Være initiativtagere til / arrangører af pædagogiske debatter på PR-møderne.

3) Færdiggøre planerne for at på grundforløb og udarbejde planer for at på studieretningerne.

Der skal være min. et fælles emne pr. år, evt. semester, pr. årgang.

Studierejser og skolekomedien forsøges tænkt ind i almen studieforberedelse.

4) Udarbejde overordnede rammer for beskrivelse af en samlet studieplan for skolen mht.:

§ Fagenes formål

§ Indhold

§ Progression

§ Arbejdsformer

§ Produkter

§ Kompetencer

§ Materiale

§ Evalueringsformer

Dette kræver input fra de enkelte fag / faggrupper / fakulteter om bl.a. kernefaglighed, progression, kompetencetræning og meningsfyldt samarbejde med andre fag.

Rektor deltager meget aktivt i dette arbejde i form af møder med faggrupperne.

Dette arbejde er en proces, hvor resultaterne skal justeres hen ad vejen.

5) Udarbejde overordnede rammer for en evalueringsplan – internt og eksternt. Dette er et meget stort og nyt område.

Ministeriet sender retningslinier ud vedr. ekstern evaluering i oktober.

Dette arbejde må sandsynligvis udskydes til næste år, men skal medtænkes i den øvrige planlægning.

Tonny Hansen og Birgitte Klange.