Ludus Web | Outlook mail | Print |Sitemap
  • Flash 1
  • 02 nov 2017
  • Flash 3
  • Flash 4
  • 05 JKN 4709 1
  • 06 nov 2017
  • forside slide musikal 7
  • Flash 8
  • Flash 9
  • 10 JKN 4407 1
  • Flash 11
  • 12
  • Flash 13

FredagsCafé med sol og sommer

Oprettet Mandag, 28 April 2014.

FredagsCafé med sol og sommer

1a tog tyskerne med storm!

Oprettet Fredag, 11 April 2014.

1a tog tyskerne med storm!
Indholdsrigt udvekslingsbesøg i Brunsbüttel

Den 7.-9. april var 1a på udvekslingsbesøg i Tyskland, hvor de sammen med deres historielærer besøgte vores venskabsgymnasium i Brunsbüttel. Klassens elever arbejdede sammen med en tysk 1g-klasse om et fælles tema, National identitet og europæisk integration, og før eleverne gik i gang med det, undersøgte de den fælles dansk-tyske historie, som viste sig at se helt forskellig ud fra de to sider af grænsen.

Eleverne arbejdede i firemandsgrupper bestående af to danskere og to tyskere, og det var en spændende (og udfordrende) oplevelse. Resultaterne af deres arbejde blev præsenteret på engelsk, hvilket eleverne også klarede flot. Derudover blev der naturligvis også talt en del tysk.

Det faglige arbejde var temmelig krævende; men der var også tid til at være sociale. Det kom nærmest helt af sig selv, da eleverne boede privat hos de tyske elever. Ud over det faglige var formålet med projektet at styrke elevernes interkulturelle kompetencer, og det lykkedes til fulde. 1a var tydeligvis populære gæster, og vi glæder os til, at den tyske klasse kommer på genbesøg hos os til efteråret.

Læs også avisartikel om vores besøg i Brunsbüttel.


Forårskoncert på gymnasiet d. 2. maj

Oprettet Torsdag, 10 April 2014.

Forårskoncert på gymnasiet d. 2. maj
Koncertcafé på gymnasiet

Forårskoncerten kommer i år til at foregå fredag den 2. maj efter skoletid - kl. 14 til ca. 16 - i fællesarealet.

Her vil elevbands á 5-8 elever optræde med selvvalgte rytmiske numre for et publikum af pårørende, kammerater og lærere - og Edith fra kantinen vil sælge kager.

Der opføres musik, der er indøvet i undervisningen af de elever, der har valgt musik enten på A- eller C-niveau, og som skal kunne bruges i en eventuel eksamenssituation i juni. Her skal eleverne vise, at de selvstændigt kan indøve og fremføre et selvvalgt gruppenummer, hvor den enkelte elev i princippet bliver individuelt bedømt.

Da det for manges vedkommende er en uvant fornemmelse at optræde for et publikum, forsøger vi at gøre det på en gang mindre "farligt" - et cafearrangement i uformelle rammer - og mere forpligtende, idet der vil blive uddelt forskellige priser!

Vi ses til forårskoncertcafé den 2. maj!

Af: Jesper Vagn Andersen og Hanne Sloth Pedersen


Se fotos fra sidste års forårskoncet:

Kampsport på gymnasiet

Oprettet Mandag, 07 April 2014.

Kampsport på gymnasiet
Eleverne på Ringkjøbing Gymnasium har de sidste par uger haft forskellige kampsportdiscipliner, fx boksning, judo, sumobrydning og stunt. For de fleste elever var det første gang, at de prøvede kræfter med disse idrætsformer, men de gav den alligevel fuld gas hele vejen.

3g'erne har startet nedtællingen!

Oprettet Mandag, 07 April 2014.

3g'erne har startet nedtællingen!
Traditionen tro har 3g´erne begyndt deres nedtælling til deres sidste officielle skoledag den 20. maj, hvor deres eksamensplan offentliggøres. Denne dag får de alle at vide hvilke fag, de skal op i frem mod den sidste uge med eksaminer – uge 26 sidst i juni – hvor hierne bliver sat på de stolte hoveder efter deres sidste mundtlige eksaminer.

På billedet ses en gruppe 3g´elever foran de flotte skilte, som de har lavet til hver tilbageværende skoledag.

Stor søgning til 1g på Ringkjøbing Gymnasium!

Oprettet Tirsdag, 18 Marts 2014.

Stor søgning til 1g på Ringkjøbing Gymnasium!
Ringkjøbing Gymnasium har fået mange ansøgere til 1g .
140 har søgt om optagelse på Ringkjøbing Gymnasium til næste skoleår, og der er plads til alle!

"Vi er meget glade for den store søgning til 1g - der giver 5 klasser. Fantastisk, at så mange af egnens unge har set mulighederne på Ringkjøbing Gymnasium", siger Rektor Tonny Hansen.

Rektor vurderer, at årsagen til at så mange unge netop vælger en STX uddannelse skyldes, at det almene gymnasium er den bredeste og almendannende ungdomsuddannelse med noget for enhver interesse.

Hos os kan du får det hele: naturvidenskab, fem forskellige sprog – alle på A-niveau, samfundsfag og økonomi og alle de kreative fag musik, billedkunst, design og idræt.

Vi glæder os til at tage imod de mange nye elever!


Foto: 1g elever anno 2013

Historieekskursion med speed dating

Oprettet Tirsdag, 11 Marts 2014.

Historieekskursion med speed dating
1g'ere besøgte Jelling og Slesvig, hvor 1a mødte tyske venner

Fredag den 7. marts var klasserne 1a, 1d og 1e på historieekskursion til Jelling, Hedeby og Danevirke.

Meningen var, at eleverne skulle prøve at se de steder, som de beskæftiger sig med i forløbet "Danmarks tilblivelse", i virkeligheden, og det er jo også noget andet at have set Jellingestenene tæt på og at have gået langs Danevirke og kørt på Hærvejen.

Eleverne i 1a mødtes endvidere for første gang med den gymnasieklasse fra vores venskabsgymnasium i Brunsbüttel, som de i april skal på udvekslingsbesøg hos. De to klasser skal nemlig arbejde sammen om et projekt med "National identitet" som tema, og i biografsalen under Hedeby-museet havde deres historielærere derfor arrangeret en identitets-speed dating, hvor der blev dannet 14 firemandsgrupper med to danske og to tyske elever i hver. Herefter fulgtes de dansk-tyske grupper rundt og så museets samlinger.

Da det var dejligt vejr i Slesvig i fredags, stillede de 56 elever derefter op til gruppefoto i museets gård. Alt i alt var der tale om en spændende ekskursion med masser af faglighed og fællesskab.

Idrætsmekkaet "La Santa Sport" fik besøg af gymnasiet

Oprettet Tirsdag, 25 Februar 2014.

Idrætsmekkaet
I slutningen af januar drog 20 elever fra 3g, der alle har idræt B som valgfag, sammen med to lærere (Brian Boe og rektor Tonny Hansen) til idrætsmekkaet La Santa Sport på øen Lanzarote – en af de canariske øer.

Vi kom ned til ca. 18 graders varme og et spændende program, der bl.a. indeholdt en 40 km tur på mountainbikes i bjergene (vulkaner), 50 km på racercykel på landevejene, svømning, tennis, windsurfing, kajakroning, vægttræning, fitness og løb.

På den næstsidste dag gennemførte vi en mini-triatlon med 400 m svømning, 18 km cykling (heraf 8 km opad bakke) og 4,2 km løb. De hurtigste klarede det på lige godt en time.

De vedlagte billeder og filmen fortæller mere om turen, der fik alle i endnu bedre form og styrkede sammenholdet på dette valghold i idræt B.

Tak til idrætslærer Brian Boe for en veltilrettelagt, hård og givende tur.

Venskabsgymnasium fra Tyskland på besøg

Oprettet Onsdag, 19 Februar 2014.

Venskabsgymnasium fra Tyskland på besøg
Forrig uge havde vi besøg af  160 elever og 10 lærere fra vores tyske venskabsgymnasium fra Brunsbüttel.  De besøgte det vestjyske, hvor de boede i store sommerhuse i Vedersø.

Gæsterne besøgte os så i to grupper i løbet af to dage, hvor de bl.a. fik snakket en del med vores elever, der har tysk som andet fremmedsprog. 

Til april gæster vi så Brunsbüttel Gymnasium med et hold fra 1g.

Skiteknik til den store guldmedalje i Østrig

Oprettet Fredag, 24 Januar 2014.

Skiteknik til den store guldmedalje i Østrig
Idræt B til Østrig

Som en del af undervisningen i idræt B tog 16 spændte elever og to lærere til Fieberbrunn i Østrig, for at træne skiteknik til den store guldmedalje.

Inden havde eleverne haft om højdetræning, skadesteori, ekstremsport og fysisk træning til ski, så alle var godt rustede til turen.

Undervejs blev elevernes skiløb filmet, så de kunne gå til eksamen i emnet til sommer. Overvej det lige en gang - juni, 25 grader, eksamen i ski ...

Galleri fra vores RELEASE på Generator

Oprettet Mandag, 20 Januar 2014.

Galleri fra vores RELEASE på Generator
Femten forfatterspirer fra Ringkjøbing Gymnasium, VGT og Lemvig Gymnasier har hele efteråret produceret litterære tekster, og nu er teksterne udgivet som bog.

I den anledning afholde de tre gymnasier RELEASE på spillestedet Generator i Ringkøbing.

Fotos fra arrangementet.

Foredrag: Iskerneboringer og klimaændringer

Oprettet Fredag, 17 Januar 2014.

Foredrag: Iskerneboringer og klimaændringer
Onsdag den 22/1 afholder Ringkjøbing Gymnasium et fællesarrangement med Anders Svensson, som er forsker ved Niels Bohr Instituttets "Center for Is og Klima".

I foredraget vil han fortælle om, hvad de 3-4 kilometer lange iskerner, som er boret i indlandsisen i Grønland og Antarktis, og om fortidens klima. Det viser sig, at
fortidens naturlige klimaændringer under istider har været hurtige og voldsomme.

Vi har fået ny hjemmeside

Oprettet Tirsdag, 14 Januar 2014.

Vi har fået ny hjemmeside
Tiden var løbet fra den gamle hjemmeside, så nu har vi udviklet en ny og moderne hjemmeside med et stærkt visuelt udtryk. Grafisk har vi valgt collagestil og fotos i en skøn forening.

ORIENTERINGSMØDER FOR NYE ELEVER TIL 1G

Oprettet Onsdag, 08 Januar 2014.

ORIENTERINGSMØDER FOR NYE ELEVER TIL 1G
Mandag den 20. januar, kl. 19.00 – 21.00 og
Lørdag den 25. januar, kl. 13.00 – 15.00

Efter den fælles orientering i multisalen er der mulighed for at se skolens faciliteter, samt tale med elever og studievejledere. Alle interesserede er velkomne. Der serveres kaffe og kage.

Mød forfatterne på Generator

Oprettet Mandag, 06 Januar 2014.

Mød forfatterne på Generator
Projekt Forfatterspirer bliver til en bog. Femten forfatterspirer fra Ringkjøbing, VGT og Lemvig Gymnasier har hele efteråret produceret litterære tekster og nu bliver teksterne udgivet som bog.

Torsdag den 16. januar kl. 17-20 er der release på spillestedet Generator i Ringkøbing.

 


 

Følg os på Facebook

 


 

Følg os på Instagram

 

RINGKJØBING GYMNASIUM FORDI...

Læs om nuværende og tidligere elevers anbefaling af Ringkjøbing Gymnasium.

Se mere >

STUDIERETNINGER

Ringkjøbing Gymnasium udbyder 12 studieretninger.


Se mere >

Hvorfor - STX?

Se kampagnefilm udviklet af de
almene gymnasier: Hvorfor - STX?

Se film: Hvorfor - STX?  >

OPTAGELSE AF NYE ELEVER TIL 1G

RINGKJØBING GYMNASIUM
Sådan bliver du optaget på STX.


Se mere >