Ludus Web | Outlook mail | Print |Sitemap
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Det sker i studentertiden (opdateret d. 16/6)

Oprettet Onsdag, 16 juni 2021.


Studenterhuen

Mandag den 21. og tirsdag den 22. juni er 3g’erne oppe til deres sidste eksamensbegivenheder. Der er tradition for, at den nærmeste familie møder op, når ”deres” student kommer ud fra eksamenslokalet, og det kan heldigvis også lade sig gøre i år. I har mulighed for at hygge jer med en picnickurv i vores fællesareal, og I er naturligvis også velkomne til at tage et tæppe med og benytte vores udendørsarealer. Hvis I ønsker at bruge fællesarealet, må hver student max. have 10 (nyt) gæster med. Udenfor er der ingen begrænsning.

I er velkomne til at være uden for eksamenslokalet, når jeres egen student kommer ud fra eksamen. Derudover beder vi om, at I opholder jer i fællesarealet, sådan at der er ro omkring eksamenslokalerne. For at der er plads til alle, har hver student med gæster mulighed for at være i fællesarealet ca. en time. Inden I forlader jeres bord, beder vi jer om at spritte det af.

Dette er vi nødt til at præcisere pga. myndighedernes retningslinjer; men I skal vide, at I er meget velkomne.



Studentermiddagen

Onsdag den 23. juni afholdes der fra kl. 18 en studentermiddag på gymnasiet for studenterne og deres lærere. Kl. 20 denne aften danser studenterne lanciers, og efter de seneste lempelser er vi glade for nu at kunne invitere jer forældre indenfor i hallen, så I kan se studenterne danse.



Dimissionen på Ringkjøbing Gymnasiumn

Fredag den 25. juni afholdes der dimission i hallen kl. 11.00-13.15. Hver student må medbringe to personer til denne højtidelige begivenhed, og det er også her op til jer at vælge hvem.

Selve dimissionen begynder kl. 11.00 i hallen, hvor vi vil bede jer om at være på plads, før dimissionen begynder. Når I kommer til skolen, skal I gå højre om gymnasiet og direkte ind i hallen udefra. Studenterne skal møde i fællesarealet kl. 9.50, sådan at de er klar til klassefotografering kl. 10.00. Efter dimissionen ca. kl. 12.15 byder vi på en lille forfriskning, mens I hygger jer med hinanden klassevis, indtil vi går ud til hestevognene ca. kl. 13. 

Vi følger naturligvis de retningslinjer, som vi har fået fra Undervisningsministeriet og fra Sundhedsstyrelsen. For begge begivenheder gælder, at man for at komme på gymnasiet skal have et gyldigt Coronapas og selvfølgelig ikke have symptomer på sygdom.

Vi glæder os til at se både studenter og pårørende til disse festlige begivenheder.

 







 


 

Følg os på Facebook

 


 

Følg os på Instagram

 

RINGKJØBING GYMNASIUM FORDI...

Læs om nuværende og tidligere elevers anbefaling af Ringkjøbing Gymnasium.

Se mere >

STUDIERETNINGER

Ringkjøbing Gymnasium udbyder 12 studieretninger.


Se mere >

Hvorfor - STX?

Se kampagnefilm udviklet af de
almene gymnasier: Hvorfor - STX?

Se film: Hvorfor - STX?  >

OPTAGELSE AF NYE ELEVER TIL 1G

RINGKJØBING GYMNASIUM
Sådan bliver du optaget på STX.


Se mere >