
Endelig måtte vi mødes igen!
Oprettet Tirsdag, 16 marts 2021.
Flaget strøg til tops fra morgenstunden i det skønnest solskinsvejr.
Første (underdørs) undervisning siden december måned, og glæden var stor hos 1.a og 1.d, som mødtes i dag.
Efter obligatorisk fremvisning af negative tests var det tid til at hygge med klassekammeraterne, og nyde at man igen kunne være sammen hele klassen.
Bålfadene i gårdhaven blev tændt og der blev serveret boller og kakao. Eleverne blev rystet sammen med fællesaktiviteter, og herefter byvandring efter historiske hotspots.
Dejligt at se jer alle igen!