Filosofi er måske nok et lille valgfag på gymnasiet, men i dag havde vi en filosof – assisteret af to unge Phd.´ere fra CBS til at holde oplæg om nogle af livets store spørgsmål og vanskelige valg.
Det er netop det, filosofien handler om. Anders Fogh Jensen – ny forstander på Vestjyllands Højskole og uddannet filosof – med flere bøger på sit CV bla. ”Projektsamfundet” – satte tingene i relief med udgangspunkt i elevernes hverdag med brugen af de sociale medier og de mange valg, som de står over for i deres unge liv.
Dette gjorde han med to dygtige hjælpere – Benjamin Anker og Nikolaj Hoff, der fortalte om, at vi godt kunne slappe lidt mere af, når vi skal sætte mål og værdier for os selv og træffe vigtige valg for vores fremtid. Det er ikke så farligt at være mere åben i tilgangen til at træffe de – tilsyneladende – ”farlige” og vigtige valg i vores liv.



