
Komponist og kvinde Tête-a-Tête: Pernille Louise Sejlund
Oprettet Fredag, 23 oktober 2020.
I samarbejde med Spil Dansk fik vi i går besøg af en ung kvindelig komponist, Pernille Louise Sejlund.
Hun holdt et foredrag for vores 1.g-musikelever, hvor hun levende fortalte om sin karriere hidtil og hvor vi fik et indblik i hvordan nogle af hendes kompositioner var blevet til. Vi fik lejlighed til at høre forskellige smagsprøver på hendes musik spændende fra en Ave Maria for pigekor til akkordion-musik inspireret af heavy metal musik til elektronisk havfruemusik og til symfoniorkestermusik med indlagte bobler.
Tak til Spil Dansk, der havde formidlet kontakten til en musiker, vi helt bestemt vil holde øje med fremover. Sammen med vejrværten Jesper Theilgaard giver hun såkaldte klimakoncerter og det kan jo være de kommer forbi Ringkøbing ved lejlighed.
Foto: Pernille Louise Sejlund
Foto: Musiklærer Jesper Vagn Andersen, Pernille Louise Sejlund og 1.g-musikelever: