Ludus Web | Outlook mail | Print |Sitemap
  • 1
  • 02 nov 2017
  • 03 nov 2017
  • 4
  • 05 nov 2017
  • 06 nov 2017
  • 07 nov 2017
  • 08 nov 2017
  • 9
  • 10
  • 11 nov 2017
  • 12
  • 13

Den Røde Mølle 2005

”DEN RØDE MØLLE”
(frit efter filmen Moulin Rouge)

”The greatest thing, you’ll ever learn,
is just to love,
and to be loved in return”.

At blive forelsket, og at opleve, at ens kærlighed bliver gengældt, er som at vinde den STORE gevinst i Klasselotteriet. Kærlighed kan gøre én helt ør i hovedet og gi’ ondt i maven. Den kan også give én et kick. At blive ramt af Amors pil kan slå benene totalt væk under staklen, det går ud over.

Men kærligheden kan også gøre rigtig ondt, når den IKKE lykkes.

At spille musical på Ringkjøbing Gymnasium er lidt i samme boldgade. Det er også at lege med ilden. At gamble. Har vi valgt det rigtige stykke? Er rollelisten optimal? Gang på gang under prøverne i ugerne op til generalprøverne føler man sig ude i torvene. Og får med garanti sommerfugle i maven på præmiereaftenen.

Lidt som at spille poker. Men også kun lidt. For det er hårdt slid – ikke kun held – fra alle medvirkende, hvis de fælles anstrengelser skal krones med succes.

Sidste år skrev en gruppe lærere selv – helt fra scratch – Kabaret 25, der som rød tråd havde Ringkjøbing Gymnasiums femogtyve år på bagen (1979-04).

I dette års forestilling er kodeordene: SANDHED – FRIHED – SKØNHED – og sidst, men ikke mindst: KÆRLIGHED

Vi inviterer publikum med på rejse. Tilbage i tiden. Til Paris: Til kærlighedssommeren 1899. Til det dekadente kvarter omkring Montmartre. Bohemernes og luddernes Paradis. Anført af bl.a. kunstneren Toulouse-Lautrec. Med andre ord: Fin-de-Siècle-stemning i højeste potens!

Den mandlige hovedperson hedder Christian. En ung og ludfattig engelsk forfatter, der, mod sin mors vilje, drager fra London til netop Paris – SYNDENS BY. Her slår Christian sig ned på et lille loftkammer på Montmartre. For at skrive…

Ud igennem sit tagvindue har han udsigt til etablissementet Moulin Rouge: en cabaret, en natklub, en dansehal, et bordel. Et mekka for natlige udskejelser. Hvor alverdens rige og magtfulde mænd betaler for at få lov til at ’lege’ med det parisiske nattelivs skønheder.

Christian falder pladask for den skønneste af dem alle: Satine, der ligesom kvarterets andre kurtisaner sælger sin kærlighed til højstbydende. Hun kaldes ”Den glitrende Diamant”, og er stjernen på Can-Can-Cabareten Moulin Rouge.

Cabaretdirektøren Harry Ziedler har imidlertid et eksistentielt problem: Han har intet stykke at spille, hvorfor han søger en manuskriptforfatter. Det kan Christian klare. Men teatrets kasse er desuden tom. Han har brug for en mæcén, en pengestærk sponsor med risikovillig kapital.

Og hér stilles han overfor kunstens evindelige dilemma: skal skabende mennesker, forfattere, malere, komponister, skuespillere, arkitekter for enhver pris lade sig dirigere og prostituere for ussel mammon?

Dengang var det ikke noget der hed Statens Kunstfond, Den danske Bank eller Mærsk McKinney Møller; men derimod en hovedrig Hertug, der vil bestemme Moulin Rouge-forestillingens kunstneriske indhold. Og ikke kun dét! Nej, Hertugen påberåber sig i tilgift, for sine sponsor franske francs, total hånds- og halsret over Satines krop. Den Satine, som Christian er forlibt i …

Mange af forestillingens sange kender man allerede: ”Nature Boy”, ”Diamonds”, ”Your Song”, ”If I should die”, ”Roxanne”, ”Come what may”…

Om godt en måned skal slaget stå. Så må det briste eller bære. Nu er det op til 150 elever plus lærergruppen at får den Den røde Mølle anno 2005 til at snurre.

Der skal
  • øves skuespil – dvs. læres roller (og der er langt flere replikker end i mange af de musicals vi tidligere har prøvet kræfter med)
  • synges (solister og kor)
  • øves i orkestret
  • laves dansenumre – herunder lårsvingende can-can-dans og sensuel tango
  • sys kostumer
  • laves kulisser
  • laves SUPER lys og lyd
  • sminkes
  • knokles som crew med rekvisitter
  • bag og på scenensøges sponsorer og laves program
  • Der vil blive brug for ALLE, der gider give den en skalle. Alle, der vil være med til at løfte i flok. Også når det ind imellem bliver surt. Der er afholdt auditions for sangere og skuespillere. Så nu skal der knokles. På hverdage og i øve-weekender. Alle mand. Og så, please, ingen afbud eller syge mostre!!!
Tirsdag d. 15. og onsdag d. 16.november: Generalprøver (om formiddagen for de ældste klasser fra områdets folke- og efterskoler).
Torsdag d. 17. nov.: Premiereaften
Fredag d. 18. nov. : Finaleaften

Billetsalg som sædvanligt fra gymnasiets kontor.

Lærermusicalholdet
AR, HS, NA, TJ, JJ, Ro, JV, LE

RINGKJØBING GYMNASIUM FORDI...

Læs om nuværende og tidligere elevers anbefaling af Ringkjøbing Gymnasium.

Se mere >

STUDIERETNINGER

Ringkjøbing Gymnasium udbyder 11 studieretninger.


Se mere >

Hvorfor - STX?

Se kampagnefilm udviklet af de
almene gymnasier: Hvorfor - STX?

Se film: Hvorfor - STX?  >

OPTAGELSE AF NYE ELEVER TIL 1G

RINGKJØBING GYMNASIUM
Sådan bliver du optaget på STX.


Se mere >