Ludus Web | Outlook mail | Print |Sitemap
  • 1
  • 02 nov 2017
  • 03 nov 2017
  • 4
  • 05 nov 2017
  • 06 nov 2017
  • 07 nov 2017
  • 08 nov 2017
  • 9
  • 10
  • 11 nov 2017
  • 12
  • 13

Fastholdelsespolitik

Fastholdelsespolitikken på Ringkjøbing Gymnasium

juni 2015



Formål

Formålet med en fastholdelsespolitik på Ringkjøbing Gymnasium er, at vi skal komme tæt på den enkelte elev, således skolen fremstår som nærværende for eleven.

Formålet er også at sikre, der bliver taget hånd om de elever, der er frafaldstruede, således, at de bliver hjulpet i deres skoleforløb eller vejledes til en anden ungdomsuddannelse, der vil passe dem bedre. Dette kan foregå i et samarbejde med UU.

Indsatsområder

Fastholdelsespolitikken består af fire punkter:

1) Overgangen fra grundskole til gymnasium.

2) Håndtering af fravær.

3) Faglige støtteforanstaltninger.

4) Sociale støtteforanstaltninger.



1. Overgang fra grundskole til gymnasium

Studievejledningen

Studievejledningens primære opgave er at tage sig af elever med særlige behov. Se mere

konkrete beskrivelser nedenfor samt i skolens studievejledningsprofil.

· Vejledning i forbindelse med introkurser og brobygning.

· Oplæg på UU orienteringsmøder.

· Møder med UU.

· Udnævnelse af tutorer, sammen med lærerteams og elevråd, samt instruktion af tutorer.

· Samarbejde med læsevejledere (f.eks. opfølgning på screening).

· Studie- og notatteknik.

· Deltagelse i lærerforsamlinger med drøftelse af alle elever.

· Samarbejde med lærerteams om trivsel, klasserumskultur og fravær.

· Samtaler med elever med særlige behov.

· Samtaler med elever efter lærerforsamlinger.

· Modtagelse af elever, som kommer til skolen efter skolestart.



Lærerteamet

De nye lærerteams sammensættes inden sommerferien.

Lærerteamet har i løbet af grundforløbet særligt fokus på klasserumskultur. Herunder

fokuseres der sammen med klassens øvrige lærere på lektielæsning og et godt arbejdsmiljø.

Teamet afholder – sammen med studievejlederne - introsamtaler med klassens elever efter den 15.9 og inden 1.12. Samtalerne er beregnet til at vare 15–20 minutter, og der anvendes den samme skabelon til samtalerne.

Et af formålene med samtalerne er at spotte, om eleverne er faldet godt til både

socialt og fagligt.

I 2.g kan teamet efter aftale med rektor afholde individuelle samtaler med eleverne med

fokus på både faglige og sociale forhold.



Læsevejlederne

Læsevejlederne laver i løbet af den første tid en læsescreening i alle 1.g klasser.

Læsescreeningen lægges ind i introforløbet.

Læsevejlederne skal sammen med studievejlederne og klassens lærere have fokus på,

hvordan man forbereder sig i det enkelte fag. Det betyder, der skal være fokus på en

opkvalificering af lektiearbejdet, som bl.a. skal klargøre, hvad skolens forventninger er til

eleverne. Denne opkvalificering tænkes udfoldet i et samspil mellem studievejleder,

lærerteam og læsevejledere.



2. Håndtering af fravær

Det er oplagt, at der kan være en sammenhæng mellem en elevs fravær og risikoen for

frafald.

Lærerteamet

Lærerteamet (og klassens lærere) giver studievejlederne og rektor besked om bekymring for elever med fraværsproblemer (fremmøde og skriftlige opgaver). Lærerteamet og klassens lærere kan ligge inde med viden, som tyder på, at der ikke bør

afholdes en fraværssnak med en elev. Hvis det er tilfældet, kontakter teamet studievejlederen / rektor, som tager stilling i den konkrete sag.

Omvendt kan lærerteamet ligge inde med en viden, som gør, at teamet kan tage en

fraværssamtale med en elev, som ikke står på listen, og efterfølgende give ledelsen besked herom.

Der skal ikke være tale om en lang samtale, men et signal fra læreren om, at lærerne i

klassen har bemærket at fraværet er stigende og at fraværet ikke er acceptabelt. Samtalen

kan f.eks. foregå i et frikvarter. Samtalen skal anvise støttemuligheder (brug studievejlederen og evt. en mentor) og konsekvenser ved fortsat fravær.



Studievejlederne

Studievejlederne tager sig af elever, der har særlige behov og som der skal tages særlige

hensyn til. Proceduren er sådan, at studievejlederne informerer rektor om særlige forhold vedrørende eleven. Rektor vurderer herefter, hvad der skal gøres. Studievejlederne følger op på de elever, der skal tages hensyn til, mindst én gang om måneden og er i løbende dialog om disse med ledelsen. Studievejlederne mødes regelmæssigt (ca. hver 5-6. uge) med rektor og følger op på fravær og manglende afleveringer. I tilfælde af for stort fravær uden særlige årsager tager studievejlederne en formel samtale med eleverne, hvor det noteres i LUDUS under ”sager” som et forvarsel.

Ledelsen

Ledelsen har sammen med studievejlederne ansvaret for at holde øje med elevens fravær.

Der opereres ikke med faste forsømmelsesprocenter og afgørelser træffes på baggrund af

individuel vurdering. Hvis eleven efter samtalen / forvarslet med studievejlederen stadig forsømmer for meget, får eleven en skriftlig advarsel, der gives af rektor.

Hvis ikke fraværet nedbringes, sætter rektor eleven på fuld eksamen – og/eller stopper elevens ret til SU. En elev på fuld eksamen har stadig pligt til at deltage i undervisningen og aflevere skriftlige opgaver, men skal kun have årskarakter i idræt C. Hvis eleven fortsat har et stort fravær, giver rektor eleven status som selvstuderende og melder dermed eleven ud af gymnasiet.



Skriftligt fravær

Afleveringsproceduren for skriftligt arbejde er

1) Læreren opretter opgaven på Ludus med en afleveringsfrist.

2) Eleverne afleverer opgaven på Ludus – eller fysisk til læreren .

Lærer og elever aftaler hvad, der afleveres på Ludus, hvis hele eller

dele af opgaven afleveres på papir.

3) Aflevering af opgaven registreres af lærerne på Ludus.

4) Hvis eleven afleverer en opgave der ikke lever op til de faglige krav til en opgave (kvantitet og kvalitet), betragtes opgaven som ikke afleveret,

6) Rektor kan i særlige tilfælde godskrive skriftligt fravær.

7) Hvis elevens forsømmelse samlet eller i enkelte fag bliver for stort

iværksættes samme procedure som ved fravær til timerne.

8) Vedr. snyd med skriftlige opgaver henvises til skolens Studie- og

ordensregler.



3. Faglige støtteforanstaltninger

Studievejledningen

Studievejlederne afholder timer i studie- og notatteknik. Her samarbejdes med lærerteamene.

Læsevejlederne

Læsevejlederne tilbyder vejledning og kurser til elever, der har læse- eller

skrivevanskeligheder. Tilbuddet om støtte gives på baggrund af en individuel test af læseskrivefærdigheder.

Alle 1. års klasser screenes i løbet af de første uger. Her testes stavning, ordforståelse og

læsehastighed. Alle resultater vurderes af læsevejlederne, som efterfølgende vil tilbyde støttetil elever med særlige behov.

Læsevejlederne giver individuel og gruppebaseret vejledning i

· hurtiglæsning og faglig læsning

· vejledning i brug af IT-rygsæk og læse-skriveprogrammer

· stavning og tegnsætning

· træning i skriveteknikker, opgaveskrivning

· tilrettelæggelse af større skriftlige opgaver

Læsevejlederne tilbyder endvidere kurser til elever, der ikke har egentlige læseskriveproblemer, men gerne vil forbedre deres læse-skriveteknikker eller have hjælp til at få overblik over deres hjemmearbejde – både i form af skriftlige opgaver og læselektier.

Læsevejlederne har kontakt til de enkelte lærere vedr. elever med læsevanskeligheder.

Mentorer

Elever, som har brug for hjælp til strukturering af studiet, kan tildeles en mentor efter aftale

med rektor.

Lektiecafé

Der etableres hurtigt efter skolestart lektiecafeer i forskellige fag.



4. Sociale støtteforanstaltninger

Studievejledningen

Studievejlederne har synlige kontortider.

Studievejlederne fører samtaler med elever, der ikke trives psykisk/socialt eller har en

diagnose samt med elever med særlige sociale vanskeligheder.

Studievejlederne kan henvise til psykolog, mentor eller anden specialiseret hjælp.

Mentorer

Elever henvises efter behov til skolens faste mentor af studievejlederne eller rektor. Mentoren arrangerer så selv møde / kontakt med eleven og informerer efterfølgende rektor og studievejlederne om evt. støttetiltag og aftaler.

Typer af problemer som en mentor kan behandle:

1) ’Almindeligt’ fravær, hvor årsagen til problemet er ambivalens

(eleven er optaget af ting uden for skolen, som gør, at eleven ikke

har nok fokus på skolen). Målet er at få eleven mere fokuseret

på/motiveret til skolearbejdet.

2) Manglende struktur. Målet er at hjælpe eleven til at strukturere sin

dagligdag.

3) Faglige problemer. Målet er at involvere eleven i lektiecafé eller

lektiehjælp/grupper.

4) Sociale/personlige problemer. Hjælpen afhænger af hvad, der har forårsaget

elevens situation.



Evaluering af fastholdelsespolitikken

Når en elev går ud eller skifter uddannelse, orienterer studievejledningen ledelsen og

lærerteamet om årsagen hertil.

Fastholdelsespolitikken evalueres hvert år lige før eksamensperioden af ledelsen, som

inddrager studievejledningen og kommentarer fra lærerne.